DMI Vandstand – sådan finder du målingerne
Gå direkte til DMI Vandstand: https://www.dmi.dk/vandstand/
DMIs vandstandsmålinger er praktiske hvis man skal danne et overblik over hvor høj vandstanden er i et givent område. På DMIs hjemmeside, og i appen, kan man følge vandstandens udvikling og få et bud på om den vil hæve eller sænke sig i løbet af det næste stykke tid.
Hvad er vandstanden?
Vandstanden er vandoverfladens nuværende niveau. Vandstanden påvirkes af forskellige vejrforhold. Det er først og fremmest vindforholdene, og de atmosfæriske høj/lavtryk der kan, henholdsvis, hæve og sænke vandoverfladens niveau.
Tidevandet, som skyldes jordrotationens forhold til månen og solens tyngdefelter, skaber regelmæssige stigninger og fald i overfladeniveauet. Vandstanden måles med en vandstandsmåler ud fra et givet referenceniveau. I Danmark: Dansk Normal Nul (DNN)
Sådan finder du nuværende vandstande i Danmark
Under vandstand på DMIs hjemmeside kan man se vandstandens nuværende niveau i de danske kystområder.
På et landkort har man samlet vandstandsmålingerne fra de større danske kystbyer. Her kan man se om vandstanden er høj eller lav i en given havneby. Tallet der vises ud fra det givne målingspunkt, udtrykker afvigelsen, i cm, fra det fælles bestemte referenceniveau (DNN). “-5” betyder at vandet er 5 centimeter lavere end det bestemte grundniveau, mens “17” betyder at det er 17 centimeter over.
Hvis man klikker på det givne punkt på landkortet, kan man se bynavnet samt den lokale måling, fx “Århus Vandstand: 20 cm”.
Fordi de lokale målings-tal kan stå tæt på, eller hen over, hinanden kan man med fordel bruge zoom-knapperne i venstre øverste hjørne på kortet og trække rundt på kortet for at navigere.
Til venstre for zoom-knappen finder man en opdater-knap. Klikker man på den, henter hjemmesiden de nyeste vandstands-målinger. Lige over kortet kan man se tidspunktet for den seneste opdatering.
Fordel/sorter vandmålinger efter by/område
Under kortet kan man vælge den enkelte by og på et diagram se, hvordan vandstanden forløber sig i løbet af ugen. Den blå linje viser den målte vandstand, mens den sorte stiplede linje viser en prognose for resten af ugen. Trækker man pilen hen over diagrammet vises vandstands-tallene for det præcise tidspunkt.
Hvis man klikker Vis tabel kan man se de enkelte observationer og prognoser opstillet i en tabel.
Hvis man klikker Vis tidevand kan man se, hvor meget af vandstands-afvigelsen der skyldes tidevandet.
Scroller man længere ned i bunden af siden, kan man se en vandstandsprognose for de næste 48 timer. Her vises der på et lignende kort hvor høj vandstanden er i vandområderne ved, og udenfor, kysten.
Her er målingerne inddelt i farvefelter, der illustrerer de områder der har en høj eller lav vandstand. Her er det ikke kun de danske kystbyer man kan se, men kystområderne i de nærmeste områder i nord-, øst- og vesteuropæiske lande. Nederst på kortet kan man trække i en bjælke og få vist vandstands-forholdene i et givent tidsnedslag.
Brug deres app!
Hvis man bruger appen, kan man, nede i bunden, klikke på kort og radar. Her vises et landkort der ligner det på hjemmesiden. Klikker man på ikonet i øverste højre hjørne kommer en lille menu frem, hvor man kan klikke på vandstand og få vist en lignende 48-timers prognose.
DMIs vandstandsmålinger, kan altså bruges til at danne et hurtigt overblik over den nuværende vandstand og hvordan den formodes at udvikle sig over de næste 48 timer.
Gå direkte til DMI Vandstand: https://www.dmi.dk/vandstand/