livnu.dk

DMI vejrudsigt

Gå direkte til DMI.dk: https://www.dmi.dk/

DMI (der er en forkortelse for “Danmarks Meteorologiske Institut”) står for at samle data omkring de vejrmæssige tilstande både for Danmark samt for Færøerne og Grønland. DMI blev grundlagt for omkring 200 år siden, hvilket gør det til én af Danmarks ældste institutioner.

DMI har forskellige opgaver. De analyserer klimaet, havtilstanden og vejret. De udsender vejrrapporter (vejrudsigter) samt giver varslinger, hvis der er udsigt til kraftigt eller voldsomt vejr.

Herunder kan du læse mere om, hvad du kan bruge DMI vejrudsigten til. Du får information om, hvordan du kan få viden om klimascenarier på lang sigt. Og du får gode råd til at bruge vejrudsigten på enten PC, mobil eller tablet, så du kan blive iblandt de første, der får besked, når der er kraftig vind, skybrud eller torden på vej.

Sådan bruger du DMI vejrudsigten

Selvom DMI er en ældre institution, følger organisationen med tiden. Danmarks Meteorologiske Institut har cirka 200 ansatte, som varetager både analyseopgaver, administration, formidling, kommunikation, digitalisering og dataindsamling.

Du har adgang til at se vejrudsigten for de kommende dage både på computeren samt dine mobile enheder. Om du vælger at åbne browseren til DMI’s hjemmeside på din mobil eller tablet, eller om du downloader app’en, er op til dig at bestemme.

Det er langt fra kun 1-5 døgns prognosen, du får adgang til, når du besøger DMI’s hjemmeside eller åbner deres app. Du kan dykke ned i relevante artikler, der gør dig klogere på den klimamæssige situation for både Norden, Europa og hele verden. Og du kan se radarbilleder, der på få sekunder viser dig, hvordan vejret for dagen i dag kommer til at se ud for hele Danmark.

Værd at vide om app’en til DMI Vejr

Der kan være forskellige grunde til, at du har brug for at vide, hvordan vejret kommer til at se ud for den akutelle dag eller de kommende dage. Både landmænd, motionister, børnefamilier samt boligejere har hver deres årsager til, at de ønsker at kunne forberede sig på eventuelt uvejr.

Går du op i vejret, og vil du have opdateringer omkring uvejr? Med app’en til DMI vejrudsigten bliver du iblandt de første, der får notifikationer, når Danmarks Meteorologiske Institut udsender varslinger om voldsomt vejr. App’en er gratis at downloade, og den er sat op til at vise dig radarvideoer med høj opløsning, så du let kan se, hvornår uvejr rammer din landsdel.

DMI app’en kan downloades til både iOS og Android enheder.

Benyt dig af din lokale vejrudsigt

Vejret i Danmark bliver mere og mere ustabilt, og der kan være store forskelle imellem vejret i de 3 landsdele. Mens der kan være voldsomme skybrud på Sjælland, kan vejret være stille og roligt med sol på Fyn og i Jylland.

Vil du hurtigt kunne se vejrprognosen for den pågældende dag, er det en fordel at bruge de lokale vejrudsigter, som DMI udsender. Det er dem, du også kan se præsenteret som en del af afslutningen, når lokalnyhederne sendes på TV.

Du kan se de lokale vejrudsigter for hhv. København, Aarhus og Odense.

Gå direkte til DMI.dk: https://www.dmi.dk/